Videnskab forklaret
Hvad er Schumann-resonans?
Schumann-resonans er en række naturlige elektromagnetiske frekvenser for hele planeten, hvor den stærkeste ligger omkring 7,83 Hz. Lynnedslag over hele verden får rummet mellem jordoverfladen og ionosfæren til at ringe som en klokke, og følsomme modtagere kan opfange den klang ved ekstremt lave frekvenser (ELF) overalt på Jorden.
Et globalt elektromagnetisk hulrum
Jordoverfladen leder elektricitet, og det gør ionosfæren også, et lag af ladet gas, der begynder cirka 60 til 90 km oppe. Sammen danner de en tynd kugleskal, et hulrum, der kan fange elektromagnetiske bølger med en bølgelængde på omtrent planetens størrelse.
Der slår omkring 50 lyn ned hvert sekund på verdensplan. Hvert lyn udsender et bredt udbrud af radioenergi. Det meste siver væk, men den del, hvis bølgelængde passer til Jordens omkreds, forstærker sig selv, mens den bevæger sig rundt om kloden. De overlevende stående bølger er Schumann-resonanserne.
Den første mode ligger omkring 7,83 Hz, og højere modes følger omkring 14,3, 20,8, 27,3 og 33,8 Hz. De ligger ikke med lige store mellemrum, fordi hulrummet er en kugle og ikke et lige rør.
Hvorfor 7,83 Hz er en reference, ikke en konstant
7,83 Hz er et gennemsnit. Et perfekt hulrum ville ringe omkring 10,6 Hz; det virkelige har tab, hvilket sænker den observerede grundfrekvens til cirka 7,5 til 8,2 Hz afhængigt af forholdene.
Værdien flytter sig med ionosfærens højde og ledningsevne, tidspunktet på døgnet, årstiden, solaktiviteten og hvor de kraftigste tordenvejr er. En lysere farve på et diagram betyder mere signaleffekt (amplitude), ikke en højere frekvens. Påstande om, at "Jordens frekvens er sprunget til 40 Hz", stammer som regel fra en fejllæsning af amplitudeskalaen eller de højere modes.
Hvem opdagede den
Den tyske fysiker Winfried Otto Schumann forudsagde resonanserne matematisk i 1952, mens han underviste ved Det Tekniske Universitet i München. De første målinger fulgte i 1950'erne, og i 1960 offentliggjorde Balser og Wagner klare observationer af de forudsagte modes.
Siden da er resonanserne blevet et standardværktøj i atmosfærefysik: De bruges til at følge den globale lynaktivitet, studere den nedre ionosfære og afprøve modeller af Jordens elektromagnetiske miljø.
Sådan måles den
Schumann-resonanser måles med meget følsomme magnetiske induktionsspoler eller antenner til det elektriske felt, placeret langt fra elledninger, fordi 50/60 Hz-netstøj og dets harmoniske overdøver det svage naturlige signal.
Det rå signal omdannes til et spektrogram: Tiden løber langs den vandrette akse, frekvensen op ad den lodrette akse, og farven viser signalstyrken. De mest kendte offentlige diagrammer kommer fra stationen i Tomsk i Sibirien (ofte søgt som "sos70"), som bruger lokal tid i Tomsk (UTC+7). EarthWave læser data fra Tomsk, skifter til italienske stationer, når Tomsk er offline, og viser altid UTC-tidspunktet for hver måling.
Hvad får den til at ændre sig fra dag til dag
Resonansen har en døgnrytme, der følger solen og de tre store lyncentre: Sydøstasien, Afrika og Amerika. Amplituden topper som regel om eftermiddagen og aftenen (UTC), når tordenvejrsaktiviteten i Afrika og Amerika er størst.
Soludbrud, geomagnetiske storme og sæsonændringer i ionosfæren kan flytte frekvensen en smule og ændre, hvor skarpe toppene er (Q-faktoren). Lokalt vejr og tordenvejr i nærheden kan også give korte, lyse udbrud, der ligner "spidser" på et diagram.
Sådan læser du den ansvarligt
Sammenhold frekvens, amplitude, Q-faktor, tidsstempler og spektrogrammets struktur. En enkelt måling kan være interessant, men et mønster over tid siger mere.
Schumann-resonans er virkelig, velmålt fysik. Påstande om, at den direkte styrer menneskers humør, søvn eller helbred, er populære, men ikke dokumenteret af forskning; betragt dem som åbne spørgsmål frem for fakta.
F1 — F5
- F1
- 7.83Hz
- F2
- 14.3Hz
- F3
- 20.8Hz
- F4
- 27.3Hz
- F5
- 33.8Hz
Kilde og metode
Tag den med dig
Følg resonansaktiviteten live i EarthWave-appen
Brug mobilappen til live-målinger, kontekst om aktiviteten og valgfri premium-historik på iOS og Android.